Digital markedsføring kommer man ikke udenom...
- men det trykte budskab er ofte det mest overbevisende

SCOOP skaber smagfulde, kreative, flotte og lækre tryksager og brochurer, som er tilpasset målgruppen og signalerer produktets og afsenderens positionering i markedet.

Vi får det bedste ud af dine billeder og præsenterer dine produkter og din virksomhed overbevisende på tryk.

Brochuren er immervæk stadig det bedste salgsmateriale at tage med til bestyrelsesmødet, når der skal drøftes nye tiltag. Ude af øje - ude af sind gælder også i denne sammenhæng - og brochuren går ikke ud, når man slukker for skærmen. Dens fysiske tilstedeværelse, kombinationen af udformning og materiale gør større indtryk og er betydeligt lettere at overskue end en hjemmeside.

Med udsendelsen af direct mails har man stor mulighed for at tilpasse og skabe kundespecifikke tilbud og kampagner, som rammer målgruppen optimalt

Post Danmark har lavet undersøgelser, der viser at op mod 70% af danskerne, stadig foretrækker det trykte medie, som inspirationskilde, før de køber ind.

Desuden læser 2.600.000 danskere posten dagligt.
Breve får sjældent lov til at ligge ret længe i postkassen. Faktisk både åbner og læser størstedelen af danskerne deres breve samme dag, som de modtager dem. Og de fleste siger selv, at chancen for, at de reagerer på et tilbud er størst, hvis de får det som et brev.

Et flertal mener også, at det skrevne fungerer bedst, når det gælder vigtig information, og at kompleks information er lettere at overskue i et brev.
Gennem det trykte medie opnår man også en ekstra mulighed for at påvirke fx følesansen gennem papirkvaliteten, som også er med til at brande og forstærke både afsender, budskab og produkt.

Øverst et udpluk af de seneste produktioner af inspirations-, profil og produktbrochurer.